::  Sphinx Ypsiloni, ORS n  ::
.



.

"Eigil"

           Født 1 april 2004

Sphinx Ypsiloni - eller lille Eigil i daglig tale :-) er min "midlertidige" hankat. Egentlig skulle Eigil have været ud til selskab, men han måtte lige en tur forbi her først. 

Eigil er efter D*Dorian v.d. Speyerbach og Sphinx Sol, Måne, Stjerne som er kuldsøster til Sunshine (som jo desværre er død). Jeg lavede samme kombination med Sunshine, men hun tabte desværre killingerne (9 stk) 10 dage før forventet fødsel. Så derfor synes jeg, at det var oplagt at få Eigil i huset for en kort bemærkning. 

Egentlig skulle Egil som beskrevet kun være her midlertidig - MEN - Eigil er nu snart 2 år og det går jo ikke altid som præsten prædiker :-) Jeg elsker simpelthen Eigil overalt og hvor finder man en voksen fertil han som kan bo i bla soveværelset og sove under dyne om natten og UDEN at strinte...  Det korte af det lange er, at jeg nænner ikke at kastrere ham. Det er unødvendigt så længe, at det går så godt. Han lever sammen med Mira og de er som et gammelt ægtepar :-D 

Eigil har rigtig mange kvaliteter til avl - som bl.a. en vældig lang krop, lange tynde ben, lang hale, super kort, tæt liggende og gennemfarvet pels, pæn hovedopbygning, smuk øjenform og ovenud fantastisk temperament. Jeg kunne jo nok ønske mig ørerne lidt større og lavere sat. (han er stor som en labrador :o) )

Eigil har et par gange bevist sine evner som fertil han her i huset. Han har fået kuld med Freyja og 2 kuld med Mira. Eigil er ganske umulig at tage billeder af, så derfor er de første af ham i sovende tilstand... han er ganske hyperaktiv og kan simpelthen ikke hænge fast på billederne i vågen tilstand... 

                                                     

::  Stamtavle  ::

:: Udstillingsresultater ::